OL-bronzevinderne Joachim Fischer og Christinna Pedersen er videre til finalen ved Super Series Premier-turneringen China Open.
Lørdag trak de kinesiske modstandere Nan Zhang og Yunlei Zhao sig fra semifinalen uden kamp. Dermed fik danskerne en såkaldt walkover.
De førsteseedede kinesere havde vundet otte indbyrdes opgør, mens danskerne havde sejret seks gange, så der var ellers lagt op til en jævnbyrdig affære. Men den blev ikke til noget i denne omgang.
I søndagens finale skal det danske par op imod de andenseedede indonesere Tontowi Ahmad og Liliyana Natsir.
Tidligere lørdag slog indoneserne det useedede sydkoreanske par Ki Jung Kim og So Young Kim med 21-9, 21-11. Indoneserne fik knapt en halv times kamptræning i benene inden finalen.
I de tre seneste indbyrdes opgør har danskerne vundet over indoneserne - to af opgørene tidligere i år og et en enkelt sejr i 2012 (ved OL i London).
Tilbage i 2011 tabte Joachim Fischer og Christinna Pedersen til indoneserne ved VM i London. Det er danskernes eneste nederlag mod asiaterne.
Fjerdeseedede Joachim Fischer og Christinna Pedersen er det eneste danske islæt i søndagens finaler.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.