Badminton-boss: Det er nu prøvelsen kommer

Landstræner Lars Uhre er tilfreds med det foreløbige udbytte af OL, men det er først nu, det rigtigt begynder.

OL er foreløbig forløbet forrygende for dansk badminton. Men det er først onsdag, at det for alvor går i gang.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det mener landstræner Lars Uhre, efter at det lykkedes at få alle danskere med videre fra gruppespillet til 1/8- og 1/4-finalerne.

- Vi har fået alle videre, og det er mere, end vi havde turdet håbe på hjemmefra.

- Nu må vi se, hvad vi kan, for det er først nu, de rigtige kampe kommer, og det er knald eller fald, siger Thomas Uhre.

- Det er nu, at vi skal vise, at vi er klar oppe i hovedet, fastslår Lars Uhre, der mener, at spillerne har bevist, at de spillemæssigt står godt.

Tirsdag blev det til fem sejre af seks mulige, men Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhls nederlag er til at leve med, da de også er videre i OL-turneringen.

Desværre står de nu overfor de kinesiske verdensmestre Zhang Nan og Zhao Yunlei.

Ellers bød tirsdagen på sejre til Jan Ø. Jørgensen i herresingle, Tine Baun i damesingle, Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen i damedouble, Mathias Boe og Carsten Mogensen i herredouble samt Joachim Fischer og Christinna Pedersen i mixed double.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.