"Badehotellet" holder pause, men bare rolig.
Du bliver selvfølgelig ikke snydt for den længe ventede 10. sæson af den populære serie.
Skuespillerne er bare gået på velfortjent pause.
Det fortæller en af hovedrollerne, Amalie Dollerup, selv på sin profil på det sociale medie Instagram.
- Jeg har sommerferie! Første periode af optagelserne på "Badehotellet" er gået godt. Nu har vi en velfortjent pause og begynder igen i august. Kom lyse nætter! Kom juni du søde milde! Kom sommer, kom bare an, jubler Amalie Dollerup i opslaget, som du kan se lige
her.
Optagelserne til den 10. og måske allersidste sæson af "Badehotellet" begyndte allerede i foråret, men nu har skuespillere og hold altså fået bevilget en god, lang sommerferie fra Risby Studierne i Albertslund.
Den 10. sæson af ”Badehotellet” får efter planen premiere i 2024 og er på otte afsnit.