Nu er også selskabet, som ejer bygningerne hvori det ikoniske Badehotel Søfryd holder til, erklæret konkurs.
Dermed sættes bygningerne nu til salg.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
Hotellet lukkede den 30. oktober 2022, og med den nye konkurs kan der være udsigt til, at Badehotel Søfryd kan finde nye ejere og få nyt liv.
Det er selskabet Vista Invest i Ballerup, som ved et dekret den 20. november er taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsrettens skifteret.
Badehotel Søfryds historie strækker sig helt tilbage til 1916 og ligger smukt ud til Roskilde Fjord på Søfrydvej i Jyllinge.