90'er-succeserne Backstreet Boys havde åbenbart lidt ekstra kræfter tilbage i kroppen efter deres koncert i Valbyhallen i går. I hvert fald festede Nick Carter og Howie Dorough videre på in-stedet NASA i København til ud på de små timer. Det skriver eb.dk.
De to boy band-sangere ankom til stedet lidt over midnat og fik et lille, privat aflukke, hvor kun piger, der blev særligt godkendt af de to sangere, fik lov at komme ind og hilse på. Her var også masser af sprut og champagne, som de særligt udvalgte piger fik lov at smage på.
Efter knapt halvanden time smuttede Nick hjemad mod hotellet, mens Howie havde åbernbart slet ikke have fået nok. Han snakkede løs med pigerne, og endte med at blive gelejdet ud fra diskoteket af en assistent og op i en minibus. Den ret så festglade synkromdanser nåede lige hjem på Hotel Skt. Petri og sove tre timer, før flyet mod Moskva lettede her til morgen, og turneen fortsætter.