Backen Dalsgaard agerer igen bomber i Belgien

For anden kamp i træk scorede den tidligere AaB-spiller et mål for sin nye belgiske klub Zulte Waregem.
Henrik Dalsgaard, som her ses i aktion for AaB, har scoret to mål i tre kampe for sin nye belgiske klub.
Henrik Dalsgaard, som her ses i aktion for AaB, har scoret to mål i tre kampe for sin nye belgiske klub. Foto: SCH?TZE REN?/FOTOGRAF RENZ SCHYTZE

Egentlig var Henrik Dalsgaard hentet til den belgiske fodboldklub Zulte Waregem som back, da defensivspilleren skiftede arbejdsgiver ved årsskiftet.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Men den tidligere AaB-spiller har overraskende indtaget en rolle som målscorer i to ud af de første tre kampe for sin nye klub.

Lørdag aften blev Henrik Dalsgaard sågar matchvinder, da Zulte Waregem vandt 2-1 på udebane over Westerlo i den bedste belgiske fodboldrække.

For en uge siden scorede 26-årige Dalsgaard et enkelt mål i 2-2-kampen hjemme mod Oud-Heverlee.

Og mod Westerlo gjorde Dalsgaard det til 2-1 på et langskud efter 59 minutter og afgjorde dermed kampen, da der ikke blev scoret yderligere.

Seks minutter før danskerens scoring havde den 19-årige franske holdkammerat Abdou Diallo sørget for 1-1-udligningen for Zulte Waregem.

Med sejren har Zulte Waregem på femtepladsen nu 37 point efter 24 kampe. Gent fører rækken med 49 point efter 23 kampe.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.