Der er stor debat om de skadelige virkninger af e-cigaretter.
Men uanset hvor stor risikoen er, så er det ikke nogen speciel smart idé at lade et 2-årigt barn dampe løs.
Det må to amerikanske teenagepiger sande på den hårde måde. Pigerne babysittede den 2-årige dreng i en forstad til Pittsburgh og valgte så af uransagelige årsager at lade tumlingen dampe på en e-cigaret, mens de filmede.
På videoen, der blev postet på Snapchat og senere opsnappet af det lokale medie WPXI, ser man barnet inhalere dampen, mens pigerne griner højlydt. Herefter hører man drengen græde og hoste.
De to piger på 17 og 18 år kan nu se frem til at blive sigtet for at have bragt et barns helbred i fare.
Ifølge politiet indeholdt e-cigaretten cirka tre procent nikotin - men dog ingen THC, som er blevet forbundet med alvorlige lungesygdomme og dødsfald i USA i forbindelse med dampning.
Moderen til den 2-årige dreng var i chok, da hun af myndighederne blev gjort opmærksom på episoden.
- Jeg er chokeret over, at de kunne have sådan noget i nærheden af mit barn og så endda grine af det. Jeg har ikke tillid til, at nogen skal passe mit barn igen, sagde hun ifølge NBC.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.