Mai Villadsen har det store smil på i disse dage. Enhedslistens tidligere frontfigur er nemlig blevet mor for første gang.
Det fortæller den 31-årige politiker på Instagram, hvor hun også kan afsløre, at der tale om en dreng.
- I sidste uge kom Alfred til verden. Det er det dejligste nogensinde. Johan og jeg er fulde af lykke og kærlighed, skriver hun.
Mai Villadsen delte i maj måned sin "søde hemmelighed", som altså nu er blevet til en lille Alfred.
- Jeg er gravid. Og hvis alt går vel, får Johan og jeg et lille barn til efteråret. Vi glæder os helt vildt til en efterårsbaby og til at trille barsels-barnevognen rundt, mens bladene falder af træerne, skrev hun dengang på Instagram.
Mai Villadsen mødte kæresten Johan i 2018 og blev året efter valgt ind i Folketinget. I 2021 overtog hun posten som politisk ordfører fra Pernille Skipper, og som følge af Enhedslistens rotationsprincip gav den højgravide Mai Villadsen depechen videre til Pelle Dragsted i august måned.
Enhedslistens rotationsregler betyder, at man ikke kan genopstille til Folketinget efter mere end sammenhængende syv år i Folketinget, men da Mai Villadsen inden 2019 havde arbejdet for partiet i en periode, tæller det også med de antal år, som rotationen bygger på.