Der er fundet et for højt indhold af bly i en babygrød, som Salling Group sælger.
Det drejer sig om ØGO mini økologisk babygrød.
Ifølge en meddelelse fra Fødevarestyrelse kan det ikke udelukkes, at babygrøden udgør en "sundhedsmæssig risiko".
- Det afgørende er, at forbrugerne ikke har et højt indtag af bly igennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Forbrugerne vil derfor ikke opleve akutte symptomer, skriver Fødevarestyrelsen.
ØGO mini økologisk babygrød er solgt i Netto-butikker over hele landet og tilbagekaldes.
Det drejer specifikt om følgende:
- ØGO Mini økologisk grød med æble, yoghurt, sød kartoffel og ingefær
- Nettovægt 90 g
- Bedst før dato: 07.06.2024
- EAN-kode: 5712873600304
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Det er kun et par måneder siden, der sidst blev tilbagekaldt babymad. Sidst var det på grund af fund af et kemisk stof. Læs mere om det her