Den italienske kystvagt opdagede søndag morgen en båd med 247 mennesker om bord tæt på den italienske middelhavsø Lampedusa.
Båden blev eskorteret til Sicilien, hvor de mange afrikanske bådflygtninge håber at komme igennem nåleøjet og få opholdstilladelse.
Lampedusa er en ni kilometer lang klippeø uden træer, og øen ligger tættere på det afrikanske kontinent end Italien.
Den er derfor er et populært mål for menneskesmuglere, der sejler de afrikanske flygtninge til Europa mod betaling.
De italienske myndigheder vurderede umiddelbart, at båden og de 247 passagerer er kommet fra Libyen eller Tunesien, hvor man allerede har modtaget flere tusinde bådflygtninge fra i år. Italien har flere gange bedt EU om hjælp med situationen.