I dag kan de tusindvis af forældre, der gennem årene har mistet forældremyndigheden, få sagen genoptaget.

Og hvis der ikke er tungtvejende grunde såsom druk og vold, der taler imod, så vil de med den nye forældreansvarslov få forældremyndighed over deres barn. Både statsforvaltningerne og familieadvokater regner med en masse henvendelser i løbet af denne uge.

»Jeg har ofte stået i retten med en klient og hørt dommeren sige I er begge to gode forældre, men vi skal afsige en dom , og så har den ene forælder mistet forældremyndigheden, selvom det er åbenlyst uretfærdigt. Så jeg regner med, at en del af mine gamle klienter vil have deres sag genoptaget,« siger Ditte Kjeldgaard, der er familieadvokat hos Bang & Partnere i Helsingør.

Løsning med en snak

Bente Flindt Sørensen, der er direktør for Statsforvaltning Hovedstaden, regner med, at mange af sagerne slet ikke behøver at ende i retten. Den nye lov pålægger nemlig forældrene at samarbejde, og derfor vil meget blive klaret via dialog.

»Forvaltningerne har siden 1. januar skullet tilbyde forligsforhandling, før sagerne går til domstolen, og vi regnede med, at halvdelen af forældremyndighedssagerne ville gå videre. Men det er gået meget bedre, kun 22 procent af sagerne er endt ved domstolene,« fortæller Bente Flindt Sørensen.

Krav på omsorg

Hun forklarer, at statsforvaltningens store opgave bliver at forklare forældre, at børn har krav på omsorg og ansvar fra begge forældre, selvom de er gået fra hinanden.

I en overgangsperiode, hvor de gamle sager tages op, må man dog forvente, at et større antal sager vil blive indbragt for retten. Men når forældremyndigheden er skaffet hjem igen, betyder det ikke, at samværet dermed bliver ændret, så forælderen får lov til at se mere til sit barn.

»Det kræver en væsentlig forandring i forholdene, og det er en lovændring ikke,« understreger Bente Flindt Sørensen.

Så på mange måder vil familielivet være det samme, men nu har begge forældre indflydelse på barnets liv.

I nye sager kan man derimod se frem til mere samvær, for retten har fået mulighed for at dømme deleordning, så barnet er lige meget hos mor og far. Og den uskrevne regel om normalsamvær , hvor barnet typisk er fire til fem dage hos samværsforælderen og ni-ti dage hos bopælsforælderen, eksisterer ikke mere. Men samværet skal dog være til barnets bedste, for hele omdrejningspunktet er barnets perspektiv.