I den sydengelske by Tirley tager indbyggerne jollen istedet for bilen for tiden, for den er som mange andre byer stærkt berørt af de mange oversvømmelser i landet.
Søndag udstedte de engelske myndigheder 16 nye alvorlige advarsler til områder, hvilket betyder, at der er potentiel livsfare. Der er allerede flere mennesker, der har mistet livet på grund af vejr- og oversvømmelsesrelaterede ulykker.
England har fået den vådeste start på året siden 1766, og det er altså mere, end hvad floderne kan rumme. Landets politikere debatterer nu, hvordan man fremover skal sikre sig mod oversvømmelserne, som de fleste er enige om skyldes klimaændringer.