Tolv store avlskaniner, der skulle sikre kaninsteg på de nordkoreanske spiseborde i fremtiden, er forsvundet på mystisk vis, skriver politiken.dk
Kaninerne, der i størrelse overgår i hvert fald en række hunderacer, blev sendt til Nordkorea før årsskiftet. Her skulle de 12 kaniner gå en - behagelig - fremtid i møde som avlkaniner.
Hver enkelt kanin kan
årligt føde henved 60 unger og dermed sikre en stabil forsyning af kaninsteg til den trængte befolkning.
Men siden afsendelsen har den tyske avler, 68-årige Karl
Szmolinsky, intet hørt fra de nordkoreanske myndigheder. Det var ellers meningen, at han skulle besøge dem i deres nye hjemland, men til spiegel.de fortæller han, hvordan myndighederne igen og igen udsatte turen.
Til sidst blev det for meget for ham, og han har nu opgivet at gense kaninerne.
- Jeg tror
ikke, dyrene lever. Planen var, at jeg skulle besøge dyrene og se på deres
faciliteter. Men nu skal Nordkorea ikke regne med at få flere kaniner fra mig.
Det kan de være sikre på, siger Szmolinsky til spiegel.de.
Szmolinsky, der har vundet mange priser for sine kaniner af racen tysk, grå kæmpe , mistænker i øvrigt nordkoreanske topembedsmænd for at have
spist de tolv kaniner.
Den nordkoreanske ambassade i Berlin afviser alle beskyldninger.