Rasmus Paludans "afstumpede budskaber er splittelse og vrede", men han har "som alle andre danskere" lov til at tale.
- Det er prisen for demokrati, og det kan ikke gradbøjes.
Sådan skriver Politiken i tirsdagens leder.
Budskabet er det samme i flere af landets øvrige landsdækkende aviser.
Udmeldingen kommer, efter at det søndag lykkedes den racismedømte stifter af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, at antænde vrede med sin tale og demonstration på Nørrebro.
Kort tid efter stod flere steder i København i flammer.
Alene i år løber politiets udgifter til Paludans demonstrationer op i seks millioner kroner. Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet.
Men det er prisen for demokratiet, mener aviserne.
- Vi må forsvare demokratiet mod både dets voldelige modstandere og mod fristelsen til at give efter for volden, skriver Berlingske, mens Jyllands-Posten supplerer:
- Paludan - så underlødig hans fremfærd i øvrigt er - har sin ret til at demonstrere, hvis ellers myndighederne tillader det, og han har sin ytringsfrihed, hvis den ellers holder sig inden for lovgivningens rammer.
I Information omtales Rasmus Paludan som en "sølle eksistens", hvis "provokationer er tåbelige".
Men, understreges det, "vi kan ikke indskrænke grundlæggende rettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed for en provokatør, fordi andre truer ham med vold".
Det samme mener Ekstra Bladet:
- Det drejer sig ikke blot om ytringsfrihed. Retten til religionskritik i samfundet er ganske enkelt afgørende. Den er grundstenen i det moderne, sekulære samfund skabt i en flere hundredårig kamp mod religiøs og politisk tyranni, står der i tirsdagens leder.
B.T. mener, at søndagens demonstration og efterfølgende optøjer viser, at vi ikke er "kommet et skridt længere siden Muhammedkrisen".
- Skønt vi er enige om, at han er provokerende og barnagtig, bliver vi også nødt til at konstatere, at han har Grundloven og retten til at demonstrere på sin side, står der i avisens leder.
Kun Kristeligt Dagblad mener, at "ytringsfriheden har grænser, og det bør den have". Avisen nævner blandt andet ophævelsen af blasfemiparagraffen og skriver, at den kunne have været "et instrument til at beskytte den offentlige orden i situationer som i weekenden".
/ritzau/