Et 29-årigt avisbud måtte skræmt flygte på sin scooter, da han fredag morgen havde en knivsvingende 33-årig mand efter sig.
Episoden skete ved halv seks tiden på Silkeborgvej i Aarhus, skriver Aarhus Stiftstidende.
Avisbudet skulle ind med aviser, da han på vej op i en opgang pludselig stod ansigt til ansigt med den 33-årige.
Den 33-årige viftede med to knive foran avisbudet, som skyndte sig ned til sin scooter. Den 33-årige knivsvinger fulgte efter og fortsatte med at lave snittebevægelser med knivene.
Den 33-årige har forklaret til politiet, at der var tale om en misforståelse, og at han ikke havde haft onde hensigter, skriver avisen.
Den 33-årige er anholdt og sigtet for trusler på livet og for brud på knivloven.