Myndighederne i USA indsamler store mængder data fra mobiltelefoner ved hjælp af en slags falske telefonmaster placeret på fly.
Det skriver avisen Wall Street Journal, der har talt med en række anonyme kilder med kendskab til metoden.
Ifølge avisen er mobilmasterne placeret på mindre fly, der regelmæssigt flyver fra mindst fem større amerikanske lufthavne og afdækker størstedelen af USA.
Ved hjælp af de falske mobilmaster kan amerikanske myndigheder samle data fra både kriminelle og uskyldige amerikanere uden at bede de store mobiloperatører om tilladelse.
Udstyret bruges i Boeing-producerede Cessna-fly og manipulerer folks mobiltelefoner til at tro, at de kommunikerer med normale mobilmaster. Dermed får myndighederne adgang til store mængder private data.
I løbet af en enkelt flyvning kan flyene angiveligt indsamle data fra titusindvis af mobiltelefoner.
Målet med de falske master er ifølge Wall Street Journal officielt at lokalisere mistænkte kriminelle. Systemet er så præcist, at det kan finde frem til en person med blot tre meters usikkerhed.
Programmet er angiveligt drevet af U.S. Marshals Service, der ligger under det amerikanske justitsministerium. Systemet har været anvendt siden 2007.
Ifølge Wall Street Journal har programmet meget til fælles med et andet program, som bliver benyttet af efterretningstjenesten NSA, der indhenter samtaledata fra millioner af mobiltelefoner hver dag både i USA og resten af verden.
En topembedsmand fra USA's justitsministerium ønsker hverken at be- eller afkræfte eksistensen af de falske master. Embedsmanden understreger, at justitsministeriet lever op til de gældende lovkrav på området.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.