Tysklands regering er bekymret for, at andre lande kan vælge at følge trop og forlade EU, sådan som briterne har besluttet ved torsdagens folkeafstemning.
Bekymringen kommer til udtryk i et strategipapir fra det tyske finansministerium, som avisen Die Welt er kommet i besiddelse af efter den britiske brexitafstemning.
De lande, som Tyskland frygter, måske kunne tænkes at lave deres egen exit fra unionen, er Frankrig, Østrig, Finland, Holland og Ungarn, fremgår det af dokumentet.
Strategipapiret anbefaler, at Tyskland sammen med EU tilbyder Storbritannien "konstruktive exit-forhandlinger" med det mål at indgå en form for partnerskabsaftale med Storbritannien.
Af det lækkede strategipapir fremgår også, at Tyskland fremover kan komme til at bidrage med mere til det europæiske budget, når Storbritannien forlader EU.
Det kan koste Tyskland over 22 milliarder ekstra årligt i bidrag til EU's fælleskasse, skriver avisen.
Langt størsteparten af indtægterne i EU's fælles kasse kommer fra medlemslandene, der betaler et kontingent udregnet ud fra landets bruttonationalindkomst.
Tyskland skal i 2016 betale godt op mod 225 milliarder kroner i bidrag til EU-budgettet, mens Danmark ifølge EU-oplysningen skal betale op mod 21 milliarder.
Danmark, Tyskland og Storbritannien er blandt de lande, der betaler mere til EU's kasse, end de får igen i for eksempel landbrugs- og uddannelsesstøtte.
Ifølge det danske finansministerium har man ikke regnet på, hvor meget ekstra Danmark kommer til at bidrage med til det europæiske budget, når Storbritannien forlader EU.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.