En journalist og en fotograf kunne tirsdag uhindret køre ind i parkeringskælderen under sundheds- og indenrigsministeriet, økonomi- og erhvervsministeriet, justitsministeriet og fødevareministeriet. Det skriver Ekstrabladet.dk.
Bladets reportere fortæller at porten var låst, men kunne åbnes ved et enkelt tryk på en knap bag gitteret. Vagtfirmaet Alliance Security, der står for ministeriernes sikkerhed, stillede ingen spørgsmål.
Havde det været terrorister, kunne det selvsagt have haft fatale konsekvenser.
Det lykkedes ligeledes at komme tæt på justitsminister Lene Espersen og finansminister Thor Pedersens kontorer. Vagten, der talte i telefon, accepterede angiveligt et tilfældigt plastickort ved indgangen og lukkede reporterne ind uden videre kontrol. Det selvom de medbragte to tasker med kameraer, der lige så vel kunne have været terrorbomber.