Spanien planlægger at give opholdstilladelse til 400.000 briter ved et no-deal brexit. Det skriver avisen El Pais.
De spanske myndigheders plan gør det klart, at de regler, som de spanske myndigheder indfører, skal modsvares af lignende regler i Storbritannien - gældende for spaniere i landet, skriver El Pais.
Den spanske udenrigsminister, Josep Borrell, siger, at han ikke ønsker at opleve en situation, hvor britiske og spanske statsborgere står uden rettigheder efter et hårdt brexit.
El Pais skriver, at den nye lovgivning, som kun bliver gældende i tilfælde af et hårdt brexit, også gælder Gibraltar.
- Men regeringen i Madrid insisterer på, at det vil have indflydelse på enhver brexit-ordning vedrørende halvøen.
Udkastet til de nye regler vil øjeblikkeligt blive sendt til parlamentet, som står for at skulle opløses, da der er udskrevet valg.
Reglerne omfatter kun i brede termer andre områder som det nationale luftfartsselskab Iberia, som hovedsageligt ejes af den britisk-spanske gruppe IAG.
Den spanske regering udsendte i sidste måned et dekret om, at der skal ansættes 1735 offentligt ansatte, som skal tage sig af følgerne af brexit - navnlig i forbindelse med grænse- og toldkontrol.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.