Det portugisiske politi står med en meget dårlig sag.
Det vurderer den britiske avis Daily Mail, der har fået adgang til en del af beviserne i sagen mod Kate og Gerry McCann – forældre til den britiske pige Madeline, der forsvandt for fire måneder siden under mystiske omstændigheder.
Helt afgørende for politiet har været en særlig hund, der kan spore lugten af menneskelig.
Men selvom hunden Keela angiveligt gav det afgørende bjæf, da den snuste til Madelines forældres lejede Renault, så holder beviserne ikke. En netop afsluttet sag fra USA viser nemlig, at de særlige hunde tager fejl syv eller otte gange ud af ti.
Et DNA-spor af hår, der muligvis skulle stamme fra Madeline har også vist sig at være ubrugeligt. Her kan politiet ikke engang bedømme, om der er tale om et hår fra en pige – og slet ikke om det er Madelines hår.
Eksperter fra britisk politi vurderer overfor Daily Mail, at politiet vil få overordentligt svært ved at vinde sagen – og i det portugisiske politi har den officielle talsmand netop sagt sit job op i utilfredshed med håndteringen af sagen.