Er Bjarne Riis helt på vej ud af cykelsporten? Og er Danmarks stærkeste cykelhold havnet på udenlandske hænder?
Den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport bringer en opsigtvækkende cykelhistorie i sin søndagsudgave.
Angiveligt skulle Bjarne Riis have solgt sit cykelhold til sin tidligere sponsor, den russiske pengemand Oleg Tinkov.
Avisen mener at vide, at Tinkov har betalt knap 7 millioner euro eller i omegnen af 50 millioner kroner for holdet.
Samtidig skriver italienerne, at det skulle være Michael Rasmussens dopingafsløringer og truslen om en ny dopingsag, der skulle have været en af årsagerne til, at den tidligere Tour de France-vinder var villig sælge sit livsværk.
Ole Tinkov har ikke kommenteret historien, men skrev onsdag følgende på sin Twitter-profil:
- Humøret er højt! Jeg siger ikke hvem og hvor. Hemmelig rejse.
Bjarne Riis og Oleg Tinkov kunne ikke blive enige om en forlængelse af Tinkoff Bank-sponsoratet i sommer og gik derfor hver til sit.
Oleg Tinkov har dog hele tiden givet udtryk for, at han ikke var færdig med cykelsporten, og at han var på udkig efter et hold, han kunne overtage og drive som sit eget.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.