Topledelsen i den kuldsejlede oliekoncern OW Bunker kaldte det bedrageri og svindel, da datterselskabet Dynamic Oil Trading i Singapore påførte koncernen et tab på 750 millioner kroner - et tab, der fik koncernen til at kollapse. Tabet kom oveni nedskrivninger på 900 millioner kroner som følge af fald i olieprisen.
Topledelsen med administrerende direktør Jim Pedersen i spidsen varslede i en meddelelse til fondsbørsen, at to ledende medarbejdere i Singapore-selskabet ville blive meldt til politiet, men det skete ikke.
Ifølge Berlingske Business havde topledelsen i Nørresundby alle muligheder for at følge med i, hvordan den kæmpegæld, som Singapore-selskabet byggede op, udviklede sig.
Selskabet trak al kredit fra en konto i hovedkontoret i Danmark, fortæller advokaterne for de to ledende medarbejdere i Singapore-selskabet.
- Dynamic Oil Trading havde ingen selvstændig trækningsmulighed, men trak på OW Bunkers centrale kreditfacilitet.
- Det har derfor været ganske overskueligt for ledelsen hjemme i Danmark at følge med i, hvordan Dynamic Oil Tradings debitortilgodehavende udviklede sig, siger advokat Anders Néhmet, der er advokat for den tidligere finansdirektør i Dynamic Oil Trading, til Berlingske Business.
Advokaten tilføjer, at Dynamic Oil Tradings tilgodehavende på 750 millioner kroner hos en enkelt kunde, Tankoil Marine Supply, blev oparbejdet over lang tid og ikke er opstået kort før konkursen.
Arvid Andersen, der er advokat for den tidligere direktør i Dynamic Oil Trading, Lars Møller, siger til avisen, at Singapore-selskabet kun havde en lokal konto til at betale lønninger.
Berlingske Business har set udtræk fra selskabets eget interne økonomistyringssystem, der ifølge avisen viser, at Dynamic Oli Tradings tilgodehavende hos Tankoil Marine Supply i begyndelsen af 2014 var på 52,9 millioner dollar - svarende til mere end 300 millioner koner.
Topchefen i OW Bunker frem til konkursen, Jim Pedersen, var også bestyrelsesformand i Dynamic Oil Trading. Bestyrelsesformanden i OW Bunker indtil konkursen, direktør Niels Henrik Jensen, har ikke ønsket at kommentere de nye oplysninger, mens Jim Pedersen har været tavs siden kollapset.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.