Robert Murat var den første officielle mistænkte i Madeleine-sagen. Siden fulgte den lille piges forældre trop. Nu er Murats kæreste, Michaela Walczuch, ifølge den portugisiske avis 24 Horas også officielt mistænkt - eller Aguida, som det hedder på portugisisk.
Vidner har angiveligt set Walczuch, 32, med en lille pige i dagene omkring Madeleines forsvinden i maj sidste år, hvilket har ledt til mistanken. Allerede da Murat blev mistænkt i sagen, interviewede politiet også Walczuch og hendes eksmand, Luis Antonio.
Portugisisk politi vil ikke bekræfte at Walczuch er mistænkt. Walczuch selv nægter også enhver forbindelse til sagen.