Den amerikanske avis New York Times har kåret de 31 hippeste rejsemål i 2010, og her havner Købehavn på en solid femteplads.
Avisen udnævner København som en af de grønneste hovedstæder i verden blandt andet på grund af byens mange cykelstier og bycykler, som alt sammen er med til at gøre København til en af de cooleste byer i verden.
Derudover er blandt andet Nørrebros mange indvandrere og tjekkede bohemer med til at sikre hovedstaden femtepladsen på den prestigefyldte liste. Her har anmelderen især bidt sig fast i området omkring Sankt Hans Torv.
Også havnebadene på Islands Brygge og byggeprojektet på Østerbro, der åbner til sommer, bliver skamrost af anmelderen.
På toppen af listen ligger Sri Lanka efterfulgt af vindistriktet Patagonien i Argentina, Sydkoreas hovedstad Seoul og Indiens Yoga-centrum i Mysore.