Det kan blive allerede på partiets sommergruppemøde, men i hvert fald sker det senest til det årlige landsmøde til september: Marianne Jelved går af som gruppeformand for De Radikale. Sådan lyder vurderingen fra en række medlemmer af den radikale folketingsgruppe til Berlingske Tidende. Flere højtplacerede medlemmer af partiet mener, at Jelved selv trækker sig for at lade nye kræfter komme til, når partiets nye kommunikationsstrategi er på plads.
Partiets kronprinsesse og nuværende næstformand, Margrethe Vestager, bekræfter, at alt er i spil denne sommer. Hun er selv klar til at overtage posten, siger hun til Berlingske:
- Hvis vi mangler en gruppeformand, så er jeg kandidat.