På vej væk?
Nej, nej, siger Fogh igen og igen.
Jo, hvis han vil, lyder det nu fra "en række centralt placerede kilder i Nato og allierede landes udenrigsministerier," skriver Politiken tirsdag.
Kilderne peger alle på Fogh som "den perfekte afløser" til generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer fra Holland. Han trækker sig om cirka ét år.
- Det er helt klart Skandinaviens tur. Og den danske statsminister ligner den helt rigtige mand, siger en højtstående Nato-kilde, ifølge Politiken.
Ikke kandidat til noget som helst
Der har været meget tale om internationale topposter til Anders Fogh Rasmussen på seneste, men rygterne har mest talt om posten som EU s første præsident. Den post bliver besat inden nytår.
- Hvis Fogh Rasmussen efter nytår står tilbage som manden, der var lige ved at få en af EU-posterne, så er det meget muligt, at Frankrigs præsident, Sarkozy, anbefaler ham i Nato, siger den udenlandske Nato-kilde.
Fogh er internationalt kendt for at have et godt forhold til både Frankrig, Tyskland, Storbritannien og USA, og drager på officielt besøg til Israel om kort tid.
Ifølge Statsministeriet er der intet om historien. Anders Fogh Rasmussen er - som han har fastholdt i de seneste måneder - "ikke er kandidat til noget som helst".