Det amerikanske forbundspoliti, FBI, sikrede sig under en ransagning mod ekspræsident Donald Trumps hjem Mar-a-Lago i Florida, 11 sæt af hemmelige dokumenter.
Det skriver avisen Wall Street Journal fredag.
Nogle af dem var markeret som tophemmelige, skriver avisen, der har gennemgået en liste over de ting, der blev fjernet fra Trumps hjem.
Justitsministeriet mener, at Trump i alvorlig grad har brudt loven ved at bringe de klassificerede dokumenter hjem til sig selv. De hører hjemme i statens arkiver.
Selve ransagningskendelsen blev sent fredag aften dansk tid offentliggjort af en føderal dommer. Den bekræfter store dele af det, som Wall Street Journal beskriver i sin artikel.
Avisen skriver, at justitsministeriet bad en føderal dommer om en ransagningskendelse, fordi det havde grund til at tro, at Trump brød loven om spionage. Den forbyder, at man tilegner sig eller overfører informationer om det nationale forsvar.
Det fremgår også af den offentliggjorte ransagningskendelse.
I alt tog FBI cirka 20 kasser med sig og en håndskreven seddel og den præsidentielle benådning af Trumps nære allierede Roger Stone, skriver avisen. Stone var idømt tre års fængsel for at lyve over for en offentlig undersøger.
På listen var der også materiale om "Frankrigs præsident".
Ransagningen fandt sted mandag.
USA's justitsminister, Merrick Garland, sagde torsdag, at gennemsøgningen af Trumps hjem skete på hans ordre. Han sagde samtidig, at ransagningskendelsen ville blive offentliggjort, fordi den har stor folkelig interesse.
Trump siger fredag, at han ikke modsætte sig, at ransagningskendelsen offentliggøres.
Han benægter i øvrigt ifølge Fox News, at de beslaglagte dokumenter skulle være hemmelige, for de er allerede blevet "afklassificeret".
FBI's agenter ledte blandt andet efter dokumenter vedrørende atomvåben, da de mandag ransagede Trump s hjem i Florida, skrev avisen Washington Post natten til fredag.
Det har hverken FBI eller justitsministeriet villet kommentere.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.