Spekulationerne om David Beckhams fodboldfremtid ser ikke ud til at ende lige foreløbigt.
Nu melder italienske medier sig på banen med oplysninger, der tyder på, at David Beckham skriver under på en permanent aftale med det italienske storhold AC Milan allerede i weekenden.
LA Times skriver, at Umberto Gandini fra AC Milans direktionsgang og Tim Leiweke, der er adm. direktør i ejerne af LA Galaxy firmaet AEG, mødes torsdag i Los Angeles, hvor de skal forhandle om betingelserne i en aftale.
AC Milan er villige til at give godt fem mio. dollars for Beckham. Det beløb er dog en del lavere end de 10 til 15 mio. dollar, LA Galaxy forlanger.
Den magtfulde chef i Galaxy, Tim Leiweke, har over weekenden været på skiferie, og har derfor ikke udtalt sig, skriver LA Times.