Ikke kun regeringen ved statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) blev mødt med protester 1. maj.
Også Københavns socialdemokratiske overborgmester, Frank Jensen, blev mødt med voldsomme buh-råb.
På et tidspunkt var ytringerne fra folk foran scenen - en stor gruppe, som tidligere på dagen var gået i protestmarch gennem København - så voldsomme, at han afbrød sin tale.
Efter cirka fem minutter, hvor den lokale LO-formand fra scenen forsøgte at dæmpe gemytterne, genoptog han dog sin snak. Og førte den også til ende.
/ritzau/