Den australske sæbeopera "Neighbours" er torsdag blevet vist for sidste gang efter 37 års produktion og næsten 9000 afsnit.
Serien, der begyndte i 1985, har kultstatus i Australien og Storbritannien.
Den har haft deltagelse af nogle af Australiens i dag mest prominente skuespillere, og flere af dem var også at finde i finaleafsnittet.
Blandt dem var Margot Robbie og Guy Pearce, der er profilerede navne i Hollywood. Også sangeren Kylie Minogue var med i sidste afsnit.
"Neighbours" foregår på den fiktive gade Ramsay Street i Melbourne.
Den har til tider været så populær i Storbritannien, at der har været snak om, at britiske børn udviklede australsk accent på grund af serien.
Siden er serien dog faldet i popularitet, hvilket også er grunden til, at dens sidste afsnit nu er løbet over skærmen. I Storbritannien blev serien droppet af Channel 5 i marts på grund af faldende seertal.
Blandt de australske skuespillere, der også har medvirket i "Neighbours", er Russell Crowe og Liam Hemsworth. Førstnævnte vandt i 2001 en Oscar for Bedste Mandlige Hovedrolle for rollen som Maximus i filmen "Gladiator".
I det sidste afsnit af "Neighbours" bladrede karaktererne med tårer i øjnene gennem fotoalbums.
I en afsluttende monolog taler hovedpersonen Susan Kennedy, der spilles af Jackie Woodburne, om seriens globale fanskare.
- Alle fortjener en plads i Ramsay Streets historie. Også dem, der så med langvejs fra. Det har været en perfekt blanding, siger hun.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.