En iransk dommer har idømt en 45-årig australsk mand 500 piskeslag og ets års fængsel for blasfemi, skriver adskillige udenlandske medier.
Manden blev dømt efter Irans strenge blasfemi-love i forbindelse med Haj-pilgrimsvandringen, som finder sted i november. Han blev arresteret mens han læste koranen og bad, fordi han angiveligt har fornærmet profeten Muhammeds ledsagere.
Det australske udenrigsministerium fordømmer dommen og har søgt de iranske myndigheder om straflempelse.
"Den australske regering har en universel politik om at fordømme brugen af korporlig afstraffelse svarende til tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf", siger en talsmand for udenrigsminister Kevin Rudd i en erklæring, skriver Reuters.
Mandens familie frygter, at han vil dø som følge af de mange piskeslag.
"500 piskeslag til en mand som har rygproblemer. Jeg ville ikke tro, at han overlever 50," siger en af mandens fem børn, Mohammed Almaribe, ifølge Reuters.
Kilde: Reuters