Nogle vil måske mene, at det er en straf i sig selv at spise det pålægget Vegemite - men ikke, hvis man spørger en indsat i et australsk fængsel.
Den dømte morder Andre McKechnie mener nemlig, at det strider med hans rettigheder ikke at have adgang til det gærede smørepålæg.
Det skriver en række australske medier.
Andre McKechnie har derfor klaget til myndighederne i delstaten Victoria, da han som australier "bør have ret til at udøve sin kultur".
Vegemite har været forbudt i Victorias fængsler siden 2006 fordi det indeholder gær som kan bruges til fremstilling af hjemmelavet alkohol.
Det har desuden en stærk lugt og er blevet brugt til at forhindre narkohundes arbejde eller for at maskere smuglergods.
Produktet er lidt af et nationalklenodie i Australien, hvor det er blevet produceret siden 1923.
I 2018 blev Vegemite tilføjet til "Disgusting Food Museum" (Modbydeligt madmuseum, red.) i Malmø, hvor det blev fremvist side om side med svensk surstrømning, italiensk fåreost med maddiker og salmiaklakrids.
(Foto: Duane Mendes/Unsplash)
Fakta om Vegemite
Vegemite er en tyk, mørk, meget salt smørepålægspasta, der især bruges i Australien.
Vege er primært lavet af:
- Gærekstrakt (fra bryggerigær, typisk et biprodukt fra ølbrygning)
- Grøntsags- og krydderiessenser
- Salt
- B-vitamin-tilsætninger (bl.a. thiamin, riboflavin, niacin og folat)
- Løg- og selleriekoncentrat (i små mængder)