Den australske regering vil ikke bestemme, om homo-vielser skal være tilladt, uden at spørge den australske befolkning først. Sådan lyder det hvert fald fra regeringen og statsadvokat George Brandis.
- Vi planlægger folkeafstemningen inden udgangen af dette år. Og hvis resultatet bliver "ja", så vil regeringen indføre ændringer, så der bliver givet indflydelse til homo-vielser, siger han.
Men tanken om en folkeafstemning begejstrer langt fra Richard Di Natale, der er leder for Green Party.
- Folk ville gerne se noget anderledes end i Tony Abbott-æraen. Men vi ser bare mere af det samme. Så selv om den nuværende regering har den modsatte holdning til ligestilling af ægteskab i forhold til Abbott, så vil de stadig gennemføre hans plan om en folkeafstemning, siger han og fortsætter:
- Her kommer der til at være en masse hadefulde grupper, der spreder deres hykleri og fordomme gennem folkeafstemningen.