Forsvarets auditørkorps overvejer at indkalde forsvarsminister Søren gade (V) som vidne i sagen om jægerbogen.
Det fortæller vicegeneralauditør fra auditørkorpset Niels Christiansen.
"Vi afhører først embedsmændene i Forsvarsministeriet. Når det så er overstået, tager vi endeligt stilling til, om vi også skal afhøre ministeren. Så det er absolut en mulighed," siger han til ekstrabladet.dk.
I går sigtede Forsvarskommandoen it-chef, Jesper Britze og kommunikationschef Lars Sønderskov, efter de havde afhørt dem omkring Jægerbogen.
Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo er glad for, at Søren Gade måske skal afhøres.
"Jeg er glad for, at auditørkorpset overvejer alt. De skal vende enhver sten, og hvis de mener, at en afhøring er det rigtige, så tror jeg ikke, at hverken jeg eller Søren Gade har noget mod det," siger han til Newspaq.