Mange au pairer rejser rundt som husarbejdere gennem flere år.

Rozvi Alberto fra Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) oplyser, at det er almindeligt, at husarbejdere fra Filippinerne arbejder 12-15 år i udlandet, hvor de rejser meget rundt for at tjene penge.

Rejser rundt

Ifølge Avisen.dk og A4s undersøgelse blandt  204 au pairer kom cirka hver fjerde af dem ikke direkte fra Filippinerne til Danmark. De havde allerede arbejdet i andre lande. Eksempelvis kom 14 fra Norge, syv fra Singapore og syv fra Holland.

Når deres ophold i Danmark er forbi, går arbejdsturen videre. Lederen af KIT, Hans Henrik Lund, siger:

»Hovedparten af au pairerne er i Europa for at arbejde her så længe som muligt som hushjælp. Når de ikke længere kan være i Danmark eller Norge, så rejser de for eksempel videre til Spanien. Her arbejder en del af dem illegalt.«
 
Au pairerne indgår på den måde i en stor hær i EU af husarbejdere fra fattige lande. Langt de fleste er kvinder, som må arbejde for ringe løn i nedslidende job. Set på den baggrund er det at være au pair i Danmark ikke det værste sted i EU.

»Her er deres arbejde underlagt regulering i modsætning til i Italien og Spanien, hvor der stort set ingen regulering eller kontrol er. I Danmark er der risiko for, at du ryger på forsiden af en avis, hvis du for eksempel sætter din au pair til at arbejde 60 timer om ugen og udsætter hende for sexchikane. I Italien og Spanien sker der ingenting ved at behandle kvinderne dårligt,« siger Hans Henrik Lund.

Del af internationalt problem

Medlemsvalgt LO-sekretær Marie-Louise Knuppert ser i høj grad au pairerne i Danmark som del af en international hærskare af underbetalte husarbejdere.

»Det kommer mere og mere tydeligt frem, at au pair-ordningen i Danmark ikke fungerer efter hensigten, men i stedet handler om for mange at få billig arbejdskraft hertil,« siger Marie-Louise Knuppert.

Hun mener, at der er brug for større kontrol i Danmark med, at au pair ordningen lever op til intentionerne om mellemfolkelig udveksling. Internationalt ser hun gerne, at EU i højere grad forholder sig til, om – og under hvilke vilkår - husarbejdere fra fattige lande skal afhjælpe vores voksende mangel på hænder.

»I EU står vi foran en bekymrende mangel på arbejdskraft på grund af vores aldrende befolkninger. Og da det danske arbejdsmarked ikke kan ses som en lille isoleret ø, så er vi nødt til at løse denne her udfordring på EU-niveau,« siger Marie-Louise Knuppert.

På verdensplan findes der i dag mindst 100 millioner mænd og kvinder, som arbejder i folks private hjem. Og meget tyder på, at antallet er stigende.

Det oplyser FN’s internationale arbejdsorganisation, ILO. Organisationen satte på en konference i juni fokus på netop husarbejderne.

Husarbejdere skal beskyttes

Lederen af fagbevægelsens delegation til ILO-konferencen, Halimah Yacob fra Singapore, skriver i en mail til Ugebrevet A4:

»Jeg har indtryk af, at antallet af husarbejdere på internationalt plan stiger. Aldrende befolkninger i de rige lande og flere kvinder på arbejdsmarkedet giver en større efterspørgsel på dem.«

ILO er på vej med en konvention, som blandt andet skal forpligte lande til at sørge for, at husarbejdere skal have kontrakter. Der er god brug for bedre juridisk beskyttelse af husarbejderne, mener Halimah Yacob og skriver:

»Der er mangfoldige problemer for husarbejderne. Manglen på lovgivning, som sikrer dem ordnede forhold og beskyttelse mod udnyttelse, gør, at nogle af dem bliver misbrugt og arbejder under slavelignende forhold.«

Læs videre: