Det er ikke bare på Jorden, vi har problemer med at holde gaderne pæne og rene.
Rummet er efterhånden blevet så forurenet, at den amerikanske rumfartsorganisation NASA må bruge ekstra tid på at styre uden om alt det skrald, som astronauterne efterlader blandt stjernerne.
De seneste uger har det været ved at gå galt tre gange, skriver New York Times.
23. juli måtte kontroltårnet i Houston lade en stor international rumstation flyve syv kilometer højere op end planlagt, fordi den var ved at kollidere med en køleskabsstor boks med ammoniak.
Den havde en af USA s egne astronauter måtte smide fra sig deroppe efter en tjans med rumrengøring.
- Sådan noget gør vi normalt ikke, siger Lynette Madison, der er talskvinde fra Johnson Space Center til avisen.
Hun forklarer dog, at astronautens rumskib ikke var stort nok til at transportere boxen tilbage til Jorden.
Og det er ikke bare svineriet langs de kosmiske vejkante, der er et problem. Trafikken er også blevet tungere deroppe.
Den fjerde juli var en miljøsatellit således ved at kollidere med en iransk satellit. Kun med nød og næppe undgik et kontroltårn i Washington et sammenstød.
I alt svæver godt 12.000 levende og døde satelitter rundt om Jorden.
Boxen med ammoniak svæver rundt i cirka et år, før den brænder op i atmosfæren.