Alle europæiske patienter skal sikres mod underlivsnet, der skærer hul i tarmene, brystimplantater med kræftfremkaldende silikone og kunstige hofter, der spreder giftige metalstykker i kroppen.

Sådan lyder budskabet fra sundhedsminister Astrid Krag (SF). Hun har fredag holdt møde med sine 26 EU-kolleger i Bruxelles og diskuteret et forslag fra EU-Kommissionen om at indføre en fælles skærpet kontrol med medicinsk udstyr.

- Det er et område, hvor der er behov for grænseoverskridende regulering og en grundlæggende kontrol, som vi kan have tillid til. Det har de seneste sager vist, siger Astrid Krag på vej ud fra mødet.

Hun henviser blandt andet til skandalen i 2010, hvor man fandt ud af, at 30.000 franske kvinder havde fået indopereret giftige brystimplantater, der bristede og forårsagede flere tilfælde af kræft.

For at undgå den slags i fremtiden vil EU få producenterne til at registrere deres udstyr i en database - og give dem flere uanmeldte kontrolbesøg.

Samtidig skal udstyret have et mærke, så man hurtigt kan finde ud af, hvilken patient der har fået det indopereret, og hvilken producent der har lavet det.

Den øgede kontrol ventes først at blive en realitet i 2017, men ifølge Astrid Krag skal forslaget "bare have fuld turbo og opbakning".

Mens ministeren er begejstret for forslaget, er det tidligere blevet beskyldt af både medlemmer af EU-Parlamentet og Forbrugerrådet for at være alt for uambitiøst.

Kritikken går på, at man ikke indfører en systematisk test af alt medicinsk udstyr, ligesom man tester medicin, før det bliver sat i masseproduktion.

- Det er klart, at jeg skal studere nøjere, om der er behov for at gøre yderligere end det, der er lagt op til, lyder Astrid Krags svar til kritikken.

Et af argumenterne mod at indføre en systematisk kontrol af udstyret er, at det er en langsommelig proces, der kan skade producenterne.

/ritzau/