Den 25-årige Vollsmose-beboer Asmaa Adol-Hamid var på vej hjem til sit hotelværelse i København, da hun blev passet op af to 18-19-årige danske mænd.
»Du skal lade være med at provokere,« sagde den ene og stødte hårdt ind i hende. Da hun bad dem forsvinde, gik den anden amok og begyndte at sparke hende.
»Jeg er dybt chokeret over hændelsen. Det er første gang, at jeg oplever sådan noget i Danmark. Jeg aner ikke, hvorfor de sparkede. Måske fordi de genkendte mig, eller fordi jeg bærer tørklæde,« siger Asmaa Abdol-Hamid, der er tilbage i sin lejlighed i Vollsmose.
PET liste
Selvom Asmaa Abdol-Hamid har været udsat for det, man kalder hatecrimes, er det ikke sikkert, at hendes politianmeldelse ender på PET s liste over racistiske voldsepisoder.
»PET s liste er ekstrem mangelfuld, fordi politikredsene er for dårlige til at indberette, og ofrene er bange for at anmelde voldsepisoderne,« siger Niels-Erik Hansen, centerleder for Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racediskrimination.
N2|Side 1