Enhedslistens kontroversielle folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid er ikke sikker på at hun vil stille op ved næste folketingsvalg.
- For øjeblikket er jeg ved at fornemme, hvordan situationen er - også
fordi det har været en rigtig, rigtig hård omgang. Så spørgsmålet er,
om jeg skal kaste mig ud i det nu, eller om jeg skal vente lidt. Det
normale vil måske være, at man stillede op igen, men alting har jo ikke
været normalt i mit tilfælde. Jeg har jo fået en helt anden behandling,
og der er blevet fokuseret på, hvem jeg er - fremfor min politik, siger Asmaa Abdol-Hamid til ritzau.