Arsenals hviderussiske midtbanespiller, Alex Hleb, kom torsdag til skade under Carlung Cup-kampen mod Tottenham. Klubbens manager, Arsene Wenger, regner med, at Hleb er ude i en måned.
»Det vil tage godt fire uger. Man ønsker ikke at miste spillere i januar, for hvis de er ude i lang tid, så kan deres sæson være forbi,« siger Wenger ifølge Arsenals hjemmeside.
Hleb kom til skade med en sene i knæhasen.
Også Arsenalspillerne Robin van Persie, Emmanuel Eboue og Jeremie Aliadiere er skadede. De to sidste skulle dog være klar igen om en uges tid.