De store fodboldklubber er altid på udkig efter kommende stjernespillere, og i den jagt har Arsenal lavet en handel, som har fået opmærksomhed i England.
20-årige Cohen Bramall skrev tirsdag kontrakt med den engelske storklub, og aftalen var en perfekt afslutning på nogle hektiske dage for den unge venstreback.
Den deltidsprofessionelle spiller fra Hednesford Town i Englands syvendebedste række havde netop mistet sit job på en fabrik.
- Jeg spillede en kamp mod Birmingham mandag, så blev jeg fyret fra Bentley Motors tirsdag, inden Arsenal kom ind i billedet onsdag, fortæller Bramall til Arsenals hjemmeside.
Efter to dages prøvetræning i Arsenal var Arsène Wenger overbevist, og få dage senere var kontrakten på plads.
De nye kolleger i London-klubben er blandt andre verdensstjerner som Mesut Özil, Alexis Sanchez og Oliver Giroud, der tjener adskillige millioner kroner om året.
Ifølge Arsenal-manageren ser han kvaliteter hos den unge spiller, der minder om den gang, Ashley Cole brød igennem i Arsenal.
- Han er en ung, lovende venstreback, som mangler erfaring på topniveau, men har fantastiske ingredienser, siger Wenger om Cohen Bramall.
- Han har enorm fart, en god venstrefod og en vilje til at gøre det godt. Han er et stort talent.
I første omgang skal den fyrede fabriksarbejder slå sine folder på London-klubbens U23-mandskab.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.