Arsenal vandt klassikeren i tredie runde af FA Cuppen, da London-klubben slog Liverpool 3-1 på udebane.
Liverpool sad fuldstændig på kampen, men det var Arsenal, der formåede at slå til. Med to lækkerbiskner af tjekken Tomas Rosicky i slutningen af første halvleg bragte gæsterne sig foran 2-0. Først loppede han bolden over Liverpool-keeper Dudek, og otte minutter senere ’lagde’ han bolden forbi samme Dudek ved den fjerneste stolpe.
Anden halvleg var et langt Liverpool-pres. Det gav pote efter 72 minutter, da Dirk Kuyt rettede et hovedstod fra Peter Crouch af lige foran Arsenal-målmanden Almunia.
En udligning lå i luften, men atter slog Arsenal i strid med spil og chancer til. Thierry Henry, der for en gang skyld var temmelig anonym, afgjorde kampen på en fantastisk solotur. Først tørrede han Jamie Carragher ude i den ene side. Så gik det ud over Daniel Agger, der blev sat af med en finte, og derefter kunne Henry trille bolden under en ikke helt uskyldig Almunia og gøre det til 3-1.
Daniel Agger spillede ellers en udmærket kamp for Liverpool.