Dagens runde i Premier League bød på flere store overraskelser.
Titelbejlerne fra Arsenal tabte således 1-0 ude til bysbørnene fra Fulham. Målscorer var den norske eks-FCK'er Brede Hangeland.
En anden klub der forud for sæsonen havde håbet på en topplacering er Arsenals nabo- og hadeklub, Tottenham. I første runde tabte Spurs skuffende ud til Middlesbrough og i dagens kamp hjemme mod Sunderland gik det så helt galt. 2-1 endte kampen til gæsterne.
Liverpool vandt hjemme 2-1 over Middlesbrough på et sent må sat ind af Gerrard. Også nyindkøbet Robbie Keane fra Tottenham kom på scoringstavlen.
Newcastle vandt hjemme 1-0 over Bolton og hjemmesejr blev det også til for Thomas Sørensen og Stoke, der slog Sørensens tidligere klub Aston Villa med 3-2.
Everton vandt 2-1 ude over oprykkerne fra West Bromwich Albion og endelig spillede Blackburn og Hull uafgjort 1-1.
Chelsea og Manchester United spiller begge søndag.