Før starten på sidste runde i Champions Leagus gruppespil i aftes vidste spillerne fra Arsenal og Porto, at en uafgjort kamp ville sende begge hold videre i turneringen. Og så endte kampen i Portugal naturligvis 0-0.
Dermed havde CSKA Moskva ikke noget at spille for, og russerne må nøjes med tredjepladsen og UEFA Cuppen. Selv gjorde de ikke meget for at skabe overraskelsen, da russerne tabte med 2-3 i Hamburg efter at have været foran i to omgange. Olic bragte russerne foran, før den tidligere AC Horsensspiller Besart Berisha udlignede til 1-1 for tyskerne. Zhirkov gav russerne en sen føring, men Van der Vaart og til allersidst Sanogo reddede en sejr på 3-2 til tyskerne.