Arsenal fik bremset men ikke stoppet nedturen, da det søndag blev til 0-0 på udebane mod Newcastle. Londonklubben, der inden kampen havde tabt tre på stribe, har med den dårlige stime lukket flere mandskaber ind i kampen om de fire øverste pladser, der giver kvalifikation til Champions League.
Længere nede i tabellen kom Aston Villa med Thomas Sørensen og Martin Laursen et skridt nærmere redning, da det for 14. gang i sæsonen blev til pointdeling.