Arsenal satte tirsdag aften et skridt til i bestræbelserne på at komme med i Champions League i næste sæson.
London-klubben spillede 0-0 hjemme mod Everton, som også jagter europæisk fodbold i næste sæson.
Arsenal har 60 point for 33 kampe og sidder i øjeblikket på tredjepladsen, der giver direkte adgang til Champions League-gruppespillet.
Chelsea er imidlertid lige efter på den fjerdeplads, som udløser playoff-kampe om at komme med i Champions League. Klubben har 58 point for 31 kampe.
Den tredje store London-klub, Tottenham, har også 58 point, men for 32 kampe, så det er et tæt løb for at undgå sorteper i kampen om at komme med i guldminen Champions League.
Everton kan endnu også nå at blande sig i kapløbet.
Klubben ligger nummer seks med 56 point for 33 kampe.
/ritzau/