Arsenals midtbanespiller Cesc Fabregas er ikke blevet klar til det tætte juleprogram i Premier League, efter han pådrog sig en knæskade mod Liverpool i søndags.
Det er endnu uvist hvor længe den 21-årige spanier må sidde udenfor, men ifølge BBC bliver der tale om en pause på minimum tre uger. Andre britiske medier melder dog, at Fabregas' skade kan holde ham ude i op til tre måneder.
Under alle omstændigheder bliver den kreative midtbanespiller ikke klar til kampene mod Aston Villa den 26. december og Portsmouth den 28. december.
Arsenal har ellers brug for alle kræfter i øjeblikket. Efter 18 kampe ligger den ambitiøse klub på en beskeden femteplads - otte point efter Liverpool på førstepladsen.