Burnley fra den næstbedste engelske fodboldrække gik søndag på banen i den tro, at de kunne tilføre Arsenal det første nederlag i 16 kampe.
Men i stedet udspillede Arsenal premiership-klubben Burnley, der som sædvanlig havde danske Brian 'the beast' Jensen mellem stængerne.
Den danske målmand måtte tre gange fiske bolden ud af netmaskerne på Emirates Stadium i London.
Dermed er Arsenal videre til kvartfinalerne i FA Cuppen.
Arsenal-manager Arsene Wenger havde valgt at sende flere reservespillere på banen, men de havde ingen problemer med at spille sig til en sikker sejr på 3-0.
Carlos Vela scorede til 1-0 efter 25 minutter. Efter pausen øgede Eduardo til 2-0.
Emmanuel Eboue sørgede for 3-0, og dermed er Arsenal klar til at møde Hull i kampen om en plads i semifnalerne.
Nicklas Bendtner kom ikke på banen, da han spares til Arsenals møde med AS Roma i Champions League.