På et møde søndag blev Arrivas lokoførere og Arriva enige om, at togene på de jyske strækninger kan køre igen mandag morgen, skriver tv2.dk.
Lokoførerne har siden onsdag morgen strejket i protest mod ledelsen - blandt andet vil de have styr på vagtplaner og køre-hviletidsbestemmelserne.
Arrivas ledelse mente dog, at lokoførerne blot ønskede mere i løn, og derfor så der ud til at være lang vej til enighed, men har de altså snakket sig frem til nu.
17 lokoførere har i år valgt at forlade deres job.