Nok er tilværelsen som politiker spændende, men den varer ikke evigt. Derfor planlægger Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger, angiveligt et comeback på det store lærred.
Ifølge Femalefirst er Arnold i gang med at forberede sig på 2011, hvor hans valgperiode løber ud. Schwarzenegger har henvendt sig til flere manuskriptforfattere og spurgt efter roller, der kan give ham comeback i Hollywood, hvor han nok bedst huskes for sin roller i Terminator-filmene.
- Han vil være forberedt, når hans politiske karriere slutter. Han er overbevist om, at der stadig er plads til ham i filmverdenen og ser sig selv som en stor stjerne, siger en anonym kilde til Femalefirst.
Og den er tilsyneladende god nok. I hvert fald ønsker Arnolds talsperson ikke at lukke historien ned.
- Det kan godt være, at han (Arnold Schwarzenegger, red.) vender tilbage til filmen, lyder det fra Governators lejr.